Foredrag og debat

Forskningens Døgn: Power to X – Grøn energi og lokal udvikling

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 0 DKK
Sted
Aabenraa Bibliotek
Haderslevvej 3,
6200 Aabenraa
Bliv klogere på Power-to-X, hvorfor teknologien spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling – og hvorfor den er en strategisk satsning i Aabenraa Kommune.

Du får indblik i, hvad Power-to-X er, hvordan teknologien fungerer, og hvordan udviklingen er gået fra test til fuldskalaanlæg i Kassø – verdens største Power-to-X anlæg.

Power-to-X handler om at forædle grøn elektricitet fra sol- eller vindmølleparker til andre former for energi, som indirekte kan understøtte elektrificeringen af samfundet – for eksempel i form af grøn brint eller metanol, der kan bruges som brændsel.

Aftenens vært er Hanne Klintøe, som er head of Power-to-X i Aabenraa Kommune. Sammen med Anders Holst Bodin fra Klimaakademiet og Carsten Sørensen fra Kassøværket European Energy giver hun et indblik i Power-to-X området og de muligheder, industrien skaber i Aabenraa Kommune.

Aftenen er arrangeret af Aabenraa Kommune i forbindelse med Forskningens Døgn.